Tjekliste til dig, der skal forberede et interview til en feature

Tjek, om din kilde faktisk har været tæt på det, du vil skrive om. En person, der har hørt om begivenheden, kan fortælle, hvad andre mener. En person, der var til stede, kan give dig, hvad der blev sagt, hvordan rummet så ud, og hvad hun gjorde med hænderne.

Når du kontakter kilden, skal du fortælle, hvem du er, hvad teksten er til, og hvor den kan komme til at stå. Det gælder også, hvis du skriver som hobby eller bijob. Ærlighed her er ikke en formalitet, den er grundlaget for, at nogen overhovedet tør fortælle dig noget personligt.

Aftal på forhånd, hvor lang tid samtalen tager, og hvor den foregår. Et sted, hvor kilden føler sig tryg, giver bedre svar end et støjende værtshus. Spørg gerne, om der er noget, personen helst ikke vil tale om, så du undgår ubehagelige overraskelser undervejs.

Gode interviewspørgsmål begynder ofte med hvordan, hvad eller fortæl mig om. De inviterer kilden til at fortælle i stedet for at bekræfte. Spørg til konkrete øjeblikke: hvad skete der, lige før du ringede, hvem stod ved siden af dig, hvad sagde han? Det er scenerne, der giver din tekst liv.

Forbered flere spørgsmål, end du får brug for, men sorter dem i få temaer. Så kan du følge samtalens egen retning uden at miste tråden. Den første halvdel af listen skal være let at svare på, de svære spørgsmål kommer, når der er skabt tillid.

Sæt også et par spørgsmål af sted til det sidste: er der noget, jeg ikke har spurgt om, men som du synes, jeg burde vide? Det er ofte her, de bedste detaljer dukker op, fordi kilden slapper af og begynder at tænke højt.

Det lyder banalt, men mange interviews går tabt på en tom telefon eller en optagelse, der aldrig startede. Test udstyret dagen før, oplad det, og tag notesblokken med som reserve. Notér også tidspunkter ved vigtige udsagn, så du hurtigt kan finde dem igen, når du skal skrive.

Spørg altid, om du må optage, og sig det højt, så det ligger på optagelsen. Er der tale om følsomme oplysninger, så aftal, hvad der må bruges, og hvad der er fortroligt. Gør det før samtalen, ikke bagefter, hvor det er svært at trække i land.

Planlæg tid til at skrive noter ned straks efter samtalen. Dine indtryk af stemning, kropssprog og omgivelser forsvinder hurtigt, og de er netop det, der gør en scene levende. Optagelsen rummer ordene, men det er dig, der har oplevet rummet.

Den bedste forberedelse hjælper ikke, hvis du holder så fast i listen, at du overhører det vigtigste. Når kilden siger noget uventet, så bliv ved det. Spørg: hvad mener du med det, kan du give mig et eksempel? Pauser er også et redskab. Lad stilheden vare lidt, og se, hvad der kommer.

Undgå at afbryde med dine egne historier. Du er der for at få kildens version, ikke for at vise, at du ved noget om emnet. Nik, brug få ord, og skriv ned, hvad der falder dig ind, uden at dreje samtalen væk fra personen.

Vær opmærksom på, hvad der bliver sagt med ord, og hvad der bliver sagt uden. Et tøvende svar, et skift i stemmen eller en latter kan fortælle, hvor historien egentlig ligger, og det kan du vende tilbage til senere i samtalen.

Før du siger tak for i dag, så aftal, hvordan du kan stille opfølgende spørgsmål. Fortæl, hvornår teksten forventes færdig, og at du vil kontakte personen, hvis du er i tvivl om en oplysning. Det er både høfligt og praktisk.

Bagefter skal du gennemlytte optagelsen og markere de udsagn, du overvejer at bruge som citater. Tjek navne, tal og årstal mod dine øvrige kilder. Et citat må aldrig pyntes, så det siger mere, end personen sagde, men du må gerne rense for fyldord, hvis meningen bevares.

Bed ikke om at få lov til at rette i din tekst, men tilbyd at gennemgå faktuelle oplysninger og citater, hvis der er behov. Det skaber tillid og fanger fejl, før teksten bliver offentlig.