Sådan holder du styr på dit researchmateriale fra første notat til tekst

En note uden kilde er næsten værdiløs, når du sidder med teksten tre uger senere. Derfor noterer jeg altid tre ting sammen med selve oplysningen: hvem eller hvad den kommer fra, hvornår jeg fik den, og om det er noget, jeg har set selv, hørt fra en person eller læst et sted. Den sidste skelnen er afgørende, når du skal afgøre, hvor sikker du kan være i din formulering.

Brug gerne et enkelt system, du kan holde fast i. Det kan være en tabel med kolonnerne oplysning, kilde, dato og status, eller blot en tekstfil, hvor hver linje slutter med en kildeforkortelse i parentes. Systemet behøver ikke være smart, kun konsekvent. Det er vanen, der gør forskellen, ikke værktøjet.

Skil dine egne tanker fra det, kilderne siger. Jeg sætter mine egne indfald i skarp parentes eller en anden farve, så jeg aldrig kommer til at tro, at en fortolkning er et faktum, jeg har fået bekræftet.

Filnavne som scan0023 og interview_ny_final2 er en klassiker. Jeg anbefaler en fast opbygning: dato, kilde og indhold, for eksempel 2026-10-03_kommunens-referat_budget. Så sorterer filerne sig selv i rækkefølge, og du kan se, hvad de indeholder, uden at åbne dem.

Det samme gælder lydoptagelser. Navngiv dem med dato og den, du talte med, og skriv med det samme en kort linje om, hvad samtalen handlede om, og hvor i optagelsen de vigtigste citater ligger. Det sparer dig timer, når du skal finde præcis den sætning, der skal stå i teksten, og gør det langt lettere at kontrollere, at du har gengivet den ordret.

Tag sikkerhedskopi, mens du arbejder, ikke bagefter. En ekstern disk eller en delt mappe er nok. Jeg har set deltagere miste en hel uges noter på grund af en defekt computer, og det er en lærestreg, ingen behøver at tage selv.

Kontrol gemmes ofte til sidste dag, og så bliver den hastværksarbejde. Gør det i stedet til en fast del af hver arbejdssession: når du har skrevet en oplysning ned, så spørg dig selv, hvor du kan få den bekræftet af en anden uafhængig kilde. Tal, navne, titler og årstal er de steder, hvor fejl oftest sniger sig ind.

Skeln mellem tre grader af sikkerhed: det du selv har set eller har dokumenteret, det en kilde har fortalt dig, og det du har læst andetsteds. Hver grad kræver sin egen formulering i teksten. Det, du kun har fra én person, skal skrives som den persons udsagn, ikke som en kendsgerning.

Hold en liste over det, du endnu ikke har fået bekræftet. Den er din vigtigste redskab de sidste dage før aflevering, fordi den viser præcis, hvad der mangler, og hvad du må skrive uden eller udelade.

Når researchen er rig, kommer det svære: at lade være med at bruge det hele. Et feature er ikke en rapport, og læseren har ikke brug for alt, hvad du ved. Gennemgå dine noter med din arbejdsbeskrivelse ved siden af og markér det, der direkte bidrager til historien. Resten får lov at blive i mappen.

Jeg bruger tre farver: grøn til det, der skal med, gul til det, der måske kan bruges, og rød til det, der er sjovt, men ikke hører hjemme. Det tager en eftermiddag, og bagefter ved du, hvad du skal skrive ud fra, og hvad du skal lade ligge.

Vær ærlig over for dig selv, når en god detalje ikke passer. Den kan ofte bruges i en anden tekst. At vælge fra er ikke spild, det er redigering, og det begynder allerede i researchfasen, ikke først ved tastaturet.