Sådan foregår den redaktionelle gennemgang af din tekst
Du får et indblik i, hvordan gennemgangen af dit feature forløber, hvad du får tilbage, og hvordan du selv kan bruge feedbacken til at skære og stramme.
Jesper Kjærgaard · · 5 min. læsetid
Hvad gennemgangen er til for
Redaktionel gennemgang er det trin i kurset, hvor din tekst for første gang bliver læst af andre med et skarpt blik for, hvad der virker, og hvad der trækker ned. Det er ikke en bedømmelse af dig som skribent, men et arbejde med teksten, som den ser ud lige nu. Mange deltagere har skrevet færdige udkast, der egentlig kun mangler et par beslutninger om, hvad der skal blive, og hvad der skal væk.
I efteråret har vi lagt vægt på at gøre forløbet mere overskueligt. Du afleverer et udkast, får skriftlig feedback fra vores redaktionelle vejleder Sofie Holmgaard og en kort mundtlig opsamling, så du kan stille spørgsmål til det, du ikke forstår. Jeg følger med som underviser og ser på, hvordan feedbacken hænger sammen med den research og de interviews, teksten bygger på.
Pointen er, at du lærer at se din egen tekst udefra. Den evne tager du med dig til alle de features, du skriver bagefter, også dem, ingen andre læser.
- Feedback på tekst, ikke på person
- Skriftlig gennemgang og mundtlig opsamling
- Fokus på at færdiggøre, ikke at begynde forfra
Det får du tilbage på dit udkast
Din tekst kommer tilbage med kommentarer i margenen og et samlet notat øverst. Notatet fortæller kort, hvad teksten gør godt, og hvad der er de to eller tre vigtigste ting at arbejde videre med. Vi prøver bevidst ikke at pege på alt på én gang, for en tekst med hundrede rettelser lærer dig mindre end en tekst med de rigtige ti.
Kommentarerne handler typisk om åbningen, om hvor længe læseren venter på det, der gør historien værd at læse, og om steder, hvor et citat gentager det, du allerede har fortalt. Vi markerer også passager, hvor et udsagn mangler dokumentation, så du husker at gå tilbage til dine noter og kilder.
Du får ikke omskrevet sætninger for dig, medmindre det er for at vise et princip. Det er din tekst, og din stemme skal stadig kunne genkendes, når den er færdig.
Sådan skærer du uden at miste historien
At skære er det, de fleste finder sværest, fordi hver sætning føles som arbejde, man har betalt for med tid. Et nyttigt udgangspunkt er at spørge, hvad læseren mister, hvis afsnittet forsvinder. Hvis svaret er ingenting, kan det gå. Hvis svaret er et overblik, så prøv at flytte det til et sted, hvor det gør mere gavn.
Vi anbefaler at skære i tre omgange. Først hele afsnit, der gentager sig selv. Dernæst sætninger, der forklarer det, scenen allerede viser. Til sidst enkeltord som alligevel, lidt og ret, der blødgør præcise udsagn. Mellem hver omgang lægger du teksten fra dig i et par dage.
Det lyder som en lille ting, men afstand gør, at du læser teksten som en fremmed. Mange deltagere opdager, at de selv kan finde det meste, de ellers ville have ventet på at få at vide.
- Skær afsnit først, sætninger bagefter
- Lad teksten hvile mellem rundene
- Behold det konkrete, fjern det forklarende
Stram sproget og tjek det faktuelle
Når strukturen sidder, går vi ned i sproget. Her kigger vi efter lange sætninger med flere bisætninger, uklare henvisninger og passiv form, hvor det ville være tydeligere at nævne, hvem der gør hvad. Vi læser også højt, for øret opdager rytmeproblemer, som øjet springer over.
Parallelt gennemgår du dokumentationen. Hvert tal, hvert navn og hvert citat i teksten skal kunne føres tilbage til en kilde eller en optagelse. Det gælder også de små detaljer i beskrivelser af steder og situationer. Hvis du ikke kan dokumentere noget, skriver du det om, så det kun fortæller det, du ved.
Det er en del af håndværket i narrativ journalistik, at læseren kan stole på, at det, der står, er sket. Redelighed er ikke et tillæg til god fortælling, men det, der gør den værd at læse.
At give feedback er også en del af øvelsen
I forløbet læser du også andre deltageres tekster og skriver kommentarer til dem. Mange undervurderer, hvor meget man lærer af at forklare, hvorfor en åbning ikke fanger, eller hvorfor en slutning falder til jorden. Når du skal formulere det for en anden, bliver dine egne principper tydeligere.
Vi giver en enkel ramme: begynd med, hvad du oplevede som læser, peg derefter på ét sted, hvor du gled ud af teksten, og foreslå til sidst, hvad skribenten kunne prøve. Undgå vendinger som det her virker ikke, og skriv i stedet, hvad der skete hos dig.
Den måde at tale om tekster på gør samarbejdet roligere og mere brugbart. Du får feedback, du kan arbejde med, og du øver dig i at give den, så den bliver taget imod.
- Start med din oplevelse som læser
- Peg på ét konkret sted ad gangen
- Foreslå noget, skribenten kan prøve
Sådan forbereder du dit udkast til gennemgang
Inden du afleverer, bør du have læst teksten igennem mindst én gang uden at rette undervejs. Skriv bagefter tre linjer til os: hvad handler teksten om, hvem skal læse den, og hvad er du selv mest i tvivl om. De tre linjer gør, at vores feedback rammer det, du faktisk har brug for.
Medsend dine noter, kildeliste og eventuelle lydoptagelser eller udskrifter af interviews, så vi kan se, hvordan citaterne hænger sammen med det, der blev sagt. Du behøver ikke rydde op i materialet, men det skal kunne findes.
Tag dig tid til at læse feedbacken i ro, før du begynder at rette. De fleste har brug for en dags eftertanke, før kommentarerne ændrer sig fra kritik til arbejdsplan. Derefter går du i gang med at færdiggøre teksten.
Redaktionel gennemgang er ikke afslutningen på skrivningen, men det sted, hvor et udkast bliver til et feature. Du får læsere, der peger på det vigtigste, og du lærer at skære, stramme og dokumentere på egen hånd. Har du et udkast liggende, er det et godt udgangspunkt. Skriv til os via kontaktsiden, hvis du vil høre mere om, hvordan forløbet er bygget op.
Kontakt os
- Ring til os
- +45 98 90 41 27
- [email protected]