Notesbog eller digital mappe: to måder at holde styr på dit kildemateriale
En sammenligning af papirnotesbogen og den digitale mappe som værktøj i research. Jeg gennemgår, hvad hver af dem gør godt, hvor de svigter, og hvad jeg anbefaler til et feature.
Mette Lauritsen · · 5 min. læsetid
Hvorfor valget betyder noget
Når du researcher til et feature, samler der sig hurtigt mere materiale, end du tror. Interviewnoter, links, uddrag af rapporter, billeder af dokumenter og små tanker, du skrev ned i toget. Hvis ikke du har et system, bruger du den halve skrivetid på at lede efter en oplysning, du ved, du har set.
På kurset i research og kildearbejde møder jeg to slags deltagere. Nogle sværger til en papirnotesbog, de har med overalt. Andre samler alt digitalt i mapper og dokumenter. Begge grupper kan skrive gode tekster, men de løber ind i forskellige problemer.
Derfor sammenligner jeg her de to løsninger ud fra de samme spørgsmål: Kan du finde tingene igen? Kan du dokumentere, hvor en oplysning kommer fra? Og hvor godt holder systemet, når researchen vokser fra en uge til flere måneder?
Papirnotesbogen: styrker
Notesbogen er hurtig. Du slår den op, skriver, og du behøver hverken strøm eller netforbindelse. Det er en fordel til interviews ude i felten, hvor en computer virker påtrængende, og hvor du vil have øjenkontakt med den, du taler med.
Håndskrift tvinger dig desuden til at vælge. Du kan ikke skrive alt ned, så du lytter efter det vigtige og markerer de sætninger, der lyder som citater. Mange oplever, at de husker samtalen bedre bagefter, fordi noterne er skrevet i øjeblikket.
Notesbogen har også en fast rækkefølge. Siderne følger tiden, og du kan datere hver dag. Det gør det let at se, hvornår du fik en oplysning, og i hvilken sammenhæng du hørte den, hvilket er guld værd, hvis en kilde senere bestrider, hvad der blev sagt.
- Virker uden strøm og net
- Fremmer udvælgelse under interviewet
- Giver en naturlig tidslinje
Papirnotesbogen: svagheder
Den store svaghed er søgning. Du kan ikke taste et navn og få alle sider, hvor det optræder. Efter nogle uger med flere notesbøger går der tid med at bladre, og de vigtigste oplysninger gemmer sig ofte på en side uden overskrift.
Papir er også sårbart. En notesbog kan glemmes, blive våd eller forsvinde, og så er der ingen kopi. Skal du dele materialet med en redaktionel vejleder eller en medskribent, må du først skrive det af eller fotografere siderne.
Endelig er det besværligt at samle bilag. Links, pdf-filer og skærmbilleder har ingen naturlig plads i en papirbog, så du ender med løse sedler og udskrifter, der skal passes på ved siden af. Det går fint ved et lille feature, men sjældnere ved et stort.
Den digitale mappe: styrker og svagheder
Digitalt kan du søge på tværs af alt. Skriver du et efternavn, finder du interviewnote, mail og dokument på sekunder. Du kan holde en mappe pr. kilde, lægge originale filer ved siden af dine noter og tage en sikkerhedskopi, så intet forsvinder med én enhed.
Prisen er forstyrrelse og rod. Hvis du skriver på computer under et interview, kan samtalen blive mere stiv, og det er fristende at skrive for meget uden at vælge. Mange ender også med mapper med navne som Nyt dokument 3, der er lige så ubrugelige som en rodet notesbog.
Systemet kræver derfor disciplin. Du skal navngive filer ensartet, datere dem og skrive en kort kildenote, hver gang du lægger noget ind. Gør du det fra første dag, er den digitale mappe stærkere end papir. Gør du det ikke, taber den.
- Søgning på tværs af alt materiale
- Let at tage sikkerhedskopi og dele
- Kræver faste navne og kildenoter
Min anbefaling til dig
Jeg anbefaler at bruge begge, men med en klar arbejdsdeling. Notesbogen er til mødet med mennesker: interviews, besøg og alt, hvor du lytter og iagttager. Den digitale mappe er til arkivet: dokumenter, links, afskrifter og den endelige samling af, hvad der er tjekket.
Efter hvert interview bruger du en halv time på at skrive de vigtigste noter ind digitalt, med dato, navn og en markering af, hvad der er direkte citat, og hvad der er din egen gengivelse. Så får du papirets nærvær og det digitale systems søgbarhed uden at miste dokumentationen.
Har du kun plads til ét, så vælg efter din type historie. Er dit feature bygget på få samtaler og scener, klarer en notesbog sig. Hviler det på mange dokumenter og kilder, skal du bygge den digitale mappe fra starten.
Sådan kommer du i gang i denne uge
Start småt. Opret en mappe til dit næste feature og giv den et arbejdstitel og en startdato. Lav derunder tre undermapper: kilder, dokumenter og udkast. Det er nok til at undgå det værste rod.
Aftal med dig selv en fast navngivning, for eksempel dato, kildens navn og emne. Skriv øverst i hver fil, hvor oplysningen stammer fra, og hvornår du tjekkede den. Det lyder kedeligt, men det er netop det arbejde, der gør dig i stand til at stå inde for hver eneste påstand.
Tag så en lille notesbog med til dit næste interview, og læg som vane at overføre noterne samme dag. Efter to eller tre forløb vil du kunne mærke, om balancen mellem papir og skærm passer til dig, og du kan justere derfra.
- Opret tre undermapper til hvert feature
- Navngiv filer med dato, kilde og emne
- Overfør noter samme dag som interviewet
Notesbogen og den digitale mappe er ikke modstandere, men to redskaber til forskellige dele af researchen. Papir hjælper dig med at lytte, og den digitale mappe hjælper dig med at finde og dokumentere. Brug dem sammen, hold systemet enkelt, og skriv altid kilden ned, mens du stadig husker den.
Kontakt os
- Ring til os
- +45 98 90 41 27
- [email protected]