Interviewets værktøjskasse: optager, notesblok og de gode opfølgende spørgsmål

Vi anbefaler at optage samtalen, når din kilde har sagt ja til det. Optagelsen giver dig ordret gengivelse af citater og frigør dig til at lytte i stedet for at skrive hvert ord ned. Husk at sige højt, at optageren kører, og at teste lyden, før du går i gang.

Notesblokken er dog ikke overflødig. Den bruger du til det, en optager ikke fanger: hvordan rummet ser ud, hvad kilden gør med hænderne, hvornår der bliver pause, og hvilke ord du vil vende tilbage til. Det er netop disse iagttagelser, der senere bliver til scener i dit feature.

Skriv også tidsmarkeringer ved de steder, du ved, du vil bruge. Så slipper du for at lytte to timers lydfil igennem for at finde ét citat.

Det mest brugte redskab i et godt interview er ikke teknisk. Det er evnen til at lytte, så den anden mærker, at du faktisk hører efter. Det betyder at lade stilheder stå, at nikke i stedet for at afbryde og at undlade at skynde dig videre til næste punkt på listen.

På kurset øver vi det i par. Den ene fortæller i fem minutter om en oplevelse, den anden må kun stille opfølgende spørgsmål, der bygger på noget, der netop blev sagt. Mange opdager, hvor ofte de selv har et svar eller en kommentar klar, før den anden er færdig.

Opfølgningen er det, der giver detaljer. Spørgsmål som hvad så du lige dér, eller kan du huske, hvad der blev sagt, trækker konkrete billeder frem, som et feature kan bygge på.

Et godt citat er sjældent det, kilden siger som svar på et generelt spørgsmål. Det kommer, når hun fortæller om en bestemt dag eller en bestemt beslutning. Derfor beder vi deltagerne om at spørge efter situationer frem for meninger: fortæl om sidste gang, det skete, frem for hvad synes du om det.

Citater skal gengives, som de blev sagt. Du må rydde op i fyldeord og afbrudte sætninger, hvis meningen ikke ændres, men du må aldrig lægge ord i munden på nogen. Er du i tvivl om et citats betydning, ringer du tilbage og spørger.

Det er også god skik at fortælle kilden, hvordan hun bliver brugt, og give hende mulighed for at rette faktuelle fejl, uden at hun får ret til at omskrive dine vurderinger.

Det værktøj, de fleste glemmer, er de ti minutter lige efter interviewet. Mens indtrykkene er friske, skriver jeg selv en kort opsummering af de vigtigste udsagn, af stemningen og af de ting, jeg vil undersøge nærmere. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget der er væk dagen efter.

Derefter transskriberer jeg kun de dele, jeg har brug for. En fuld transskription af et lang interview tager meget tid, og det meste bliver aldrig brugt. Markér i stedet de passager, der rummer detaljer, vendepunkter og gode formuleringer.

Til sidst samler du materialet i ét dokument med kildens navn, dato og de udsagn, du har tjekket. Det gør redigeringen langt lettere og hjælper dig, hvis nogen senere spørger, hvor et citat kommer fra.