fabeleda

Lær at fortælle virkelige historier

← SkriveblogInterview

Interviewets værktøjskasse: optager, notesblok og de gode opfølgende spørgsmål

Sofie Holmgaard gennemgår de redskaber, vi arbejder med i interviewundervisningen: spørgeguide, optagelse, noter og opfølgning, og forklarer, hvorfor hvert af dem har sin plads.

Sofie Holmgaard · · 5 min. læsetid

Interviewets værktøjskasse: optager, notesblok og de gode opfølgende spørgsmål

Spørgeguiden er et kort, ikke en køreplan

Når deltagerne på kurset første gang skal forberede et interview, skriver mange en lang liste med tyve spørgsmål og læser dem op i rækkefølge. Resultatet bliver ofte pænt, men fladt. Jeg beder dem i stedet om at skrive en spørgeguide på én side med tre til fire temaer og få åbne spørgsmål under hvert.

Guiden skal hjælpe dig med at huske, hvad du vil vide, ikke med at bestemme, hvad den anden skal svare. Hvis din kilde begynder at fortælle om noget, du ikke havde planlagt, er det som regel dér, historien gemmer sig. Så lægger du guiden til side og følger efter.

Jeg vil gerne have, at du kan forklare for dig selv, hvorfor hvert tema står på listen. Kan du ikke det, er det sandsynligvis ikke nødvendigt.

  • Højst tre eller fire temaer pr. interview
  • Åbne spørgsmål, der starter med hvordan eller hvad skete der
  • Ét spørgsmål, du er bange for at stille, skrevet nederst

Optageren og notesblokken gør to forskellige arbejder

Vi anbefaler at optage samtalen, når din kilde har sagt ja til det. Optagelsen giver dig ordret gengivelse af citater og frigør dig til at lytte i stedet for at skrive hvert ord ned. Husk at sige højt, at optageren kører, og at teste lyden, før du går i gang.

Notesblokken er dog ikke overflødig. Den bruger du til det, en optager ikke fanger: hvordan rummet ser ud, hvad kilden gør med hænderne, hvornår der bliver pause, og hvilke ord du vil vende tilbage til. Det er netop disse iagttagelser, der senere bliver til scener i dit feature.

Skriv også tidsmarkeringer ved de steder, du ved, du vil bruge. Så slipper du for at lytte to timers lydfil igennem for at finde ét citat.

  • Spørg om lov, før du optager
  • Test lyden og tag et batteri med
  • Noter tid ved de øjeblikke, du vil genfinde

Aktiv lytning: det sværeste værktøj at lære

Det mest brugte redskab i et godt interview er ikke teknisk. Det er evnen til at lytte, så den anden mærker, at du faktisk hører efter. Det betyder at lade stilheder stå, at nikke i stedet for at afbryde og at undlade at skynde dig videre til næste punkt på listen.

På kurset øver vi det i par. Den ene fortæller i fem minutter om en oplevelse, den anden må kun stille opfølgende spørgsmål, der bygger på noget, der netop blev sagt. Mange opdager, hvor ofte de selv har et svar eller en kommentar klar, før den anden er færdig.

Opfølgningen er det, der giver detaljer. Spørgsmål som hvad så du lige dér, eller kan du huske, hvad der blev sagt, trækker konkrete billeder frem, som et feature kan bygge på.

  • Lad pausen vare lidt længere, end det er behageligt
  • Gentag et nøgleord og se, hvad der kommer
  • Spørg efter det konkrete: farver, lyde, ord

Sådan får du citater, der kan bære en tekst

Et godt citat er sjældent det, kilden siger som svar på et generelt spørgsmål. Det kommer, når hun fortæller om en bestemt dag eller en bestemt beslutning. Derfor beder vi deltagerne om at spørge efter situationer frem for meninger: fortæl om sidste gang, det skete, frem for hvad synes du om det.

Citater skal gengives, som de blev sagt. Du må rydde op i fyldeord og afbrudte sætninger, hvis meningen ikke ændres, men du må aldrig lægge ord i munden på nogen. Er du i tvivl om et citats betydning, ringer du tilbage og spørger.

Det er også god skik at fortælle kilden, hvordan hun bliver brugt, og give hende mulighed for at rette faktuelle fejl, uden at hun får ret til at omskrive dine vurderinger.

  • Spørg efter situationer, ikke holdninger
  • Ret kun fyldeord, aldrig indhold
  • Ring tilbage ved tvivl om, hvad der blev ment

Efter samtalen: skriv notater, mens du husker

Det værktøj, de fleste glemmer, er de ti minutter lige efter interviewet. Mens indtrykkene er friske, skriver jeg selv en kort opsummering af de vigtigste udsagn, af stemningen og af de ting, jeg vil undersøge nærmere. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget der er væk dagen efter.

Derefter transskriberer jeg kun de dele, jeg har brug for. En fuld transskription af et lang interview tager meget tid, og det meste bliver aldrig brugt. Markér i stedet de passager, der rummer detaljer, vendepunkter og gode formuleringer.

Til sidst samler du materialet i ét dokument med kildens navn, dato og de udsagn, du har tjekket. Det gør redigeringen langt lettere og hjælper dig, hvis nogen senere spørger, hvor et citat kommer fra.

  • Skriv en kort opsummering inden for en time
  • Transskribér udvalgte passager frem for hele samtalen
  • Gem dato, sted og kilde sammen med hvert citat

Små vaner, der holder værktøjerne i gang

Ingen af disse redskaber kræver dyrt udstyr. En telefon med en rolig optageapp, en notesblok og en spørgeguide på én side er nok til at komme i gang. Det vigtigste er, at du bruger dem bevidst og øver dig igen og igen.

En vane, jeg anbefaler, er at lytte din egen optagelse igennem efter et interview og notere, hvornår du afbrød, og hvornår du stillede et spørgsmål, som kunne have været åbnere. Det er ubehageligt første gang, men det er den hurtigste vej til at blive bedre.

Efterhånden som du får rutine, vil du opdage, at du kan slippe guiden lidt mere og stole på din nysgerrighed. Værktøjerne er der for at give dig tryghed nok til at turde det.

Et interview bliver ikke godt af teknik alene, men teknikken giver dig ro til at være nysgerrig. Med en enkel spørgeguide, en optager, en notesblok og tid til at skrive noter bagefter har du de redskaber, der skal til for at få detaljer og citater, som kan bære en historie. Start småt, øv dig ofte, og lyt til dig selv bagefter.

Kontakt os

Ring til os
+45 98 90 41 27