Fem fejl i research og kildearbejde og hvordan du undgår dem
Sofie gennemgår de fejl, deltagerne oftest begår, når de samler stof til et feature: for bred vinkel, for få kilder, løse noter og oplysninger, der aldrig bliver tjekket.
Sofie Holmgaard · · 5 min. læsetid
Fejl 1: Vinklen er for bred fra start
Den hyppigste fejl ser jeg i de første uger: deltageren vil skrive om 'ensomhed blandt ældre' eller 'den lokale havn' og begynder at samle alt, der kan hænge sammen med emnet. Efter en uge ligger der fyrre links og tre halvt læste rapporter, men ingen ved, hvad historien egentlig skal svare på.
Et emne er ikke en vinkel. En vinkel kan formuleres som et spørgsmål, du kan undersøge, eller som en påstand, du vil afprøve. 'Hvorfor lukker fjerde fiskeforretning i byen på fem år?' giver dig kilder at ringe til og noget at lede efter. 'Havnen' giver dig kun mere læsning.
Skriv vinklen ned i en enkelt sætning, før du åbner din første fane. Den må gerne ændre sig undervejs, men så skal du bevidst rette den til, ikke bare lade materialet trække dig af sted.
- Formulér vinklen som et spørgsmål, du kan svare på
- Skriv den på et stykke papir ved siden af skærmen
- Ret den, når materialet viser noget andet, og notér hvorfor
Fejl 2: Du stoler på én kilde, fordi den lyder sikker
En kilde, der taler flydende og med overbevisning, føles troværdig. Det er en genvej, som mange tager uden at mærke det. Især i et feature, hvor et godt citat kan bære en hel scene, er fristelsen stor til at lade én person stå alene med en påstand.
Spørg dig selv, hvem der ellers kan bekræfte eller modsige det, kilden siger. Det kan være et dokument, en anden person der var til stede, eller en, der har en anden interesse i sagen. Du behøver ikke tre kilder til hver sætning, men de bærende oplysninger bør kunne stå på mere end ét ben.
Hold også øje med, hvad kilden selv får ud af at fortælle det. Det gør ikke vedkommende utroværdig, men det fortæller dig, hvad du bør efterprøve, og hvad du skal være ærlig om over for læseren.
Fejl 3: Notaterne er spredt, og du kan ikke finde tilbage
Man tror, man husker, hvor et tal kom fra. Tre uger senere sidder du med en overstreget sætning og ved ikke, om den stod i en artikel, en mail eller en samtale. Så bliver det besværligt at tjekke, og i værste fald lader du den stå uden at være sikker.
Lav et enkelt system, før du samler ind, og hold fast i det. Et dokument med datoer, kildenavne og hvad der blev sagt eller læst er nok til at begynde med. Gem links, og skriv titlen med, for sider flytter sig. Optag samtaler, hvis den, du taler med, har sagt ja til det, og skriv de vigtigste tidspunkter ned.
Skil det, du ved, fra det, du formoder. Brug fx to farver eller to overskrifter. Det lyder småt, men det er den vane, der gør dit feature til at stole på.
- Dato, kilde og hvad der blev sagt eller læst
- Fuld titel og link ved hver skriftlig kilde
- Adskil bekræftede oplysninger fra dem, du endnu mangler at tjekke
Fejl 4: Du tjekker det, du allerede tror på
Når vi har en forventning til, hvad historien er, leder vi uvilkårligt efter det, der bekræfter den. Vi tjekker tallet, der passer, og lader det, der skurrer, ligge til senere. Det er menneskeligt, men det er også sådan, forkerte oplysninger slipper igennem i ellers velment arbejde.
Giv bevidst modstanden plads. Spørg, hvad der ville få dig til at ændre mening, og søg efter netop det. Find den, der er uenig, og lyt til, hvad vedkommende faktisk siger, ikke kun til de svageste dele.
Tjek også de små ting: stavemåde af navne, titler, årstal og afstande. Læsere mister tilliden til en tekst på de detaljer, de selv kender. En rigtig tekst er ikke kun en tekst uden store fejl, men en tekst uden små, der kan slå hele fortællingen i stykker.
Fejl 5: Research bliver et sted at gemme sig
Nogle deltagere researcher i det uendelige, fordi det føles mere sikkert end at skrive. Der er altid en kilde mere at ringe til, en rapport mere at læse. Imens er den tekst, der skal findes, ikke begyndt.
Sæt en grænse for, hvor længe du samler ind, før du prøver at skrive. Når du kan fortælle historien mundtligt til en anden på tre minutter, og du ved, hvilke huller der stadig er, har du ofte nok til at begynde. Hullerne kan du fylde ud, mens du skriver, og det er ofte først i skrivningen, du opdager, hvad du mangler.
Research og skrivning går frem og tilbage. Planlæg derfor tid til at vende tilbage til kilderne, når teksten viser, hvor den er tynd.
- Fortæl historien højt, før du skriver den
- Notér hullerne, og afgør hvilke der skal lukkes
- Afsæt tid til en ekstra runde efter første udkast
En arbejdsgang, der holder fejlene på afstand
Saml det til en enkel rækkefølge. Begynd med vinklen i én sætning. Lav en liste over, hvem og hvad der kan belyse den, og hvem der kan modsige den. Før noter, mens du arbejder, ikke bagefter. Marker, hvad der er tjekket, og hvad der mangler.
Når du har et udkast, så gå tilbage og læs hver oplysning som en skeptisk læser: hvor ved jeg det fra, og kan jeg dokumentere det? Det, du ikke kan, enten skærer du eller formulerer ærligt som noget, du ikke har kunnet bekræfte.
På kurset øver vi netop denne rækkefølge i små opgaver, hvor du får skriftlig feedback på dit kildearbejde, ikke kun på den færdige tekst.
Fejl i research opstår sjældent af dovenskab, oftere af tillid, travlhed eller et ønske om at komme videre. Med en klar vinkel, flere ben at stå på, ordentlige noter og en vilje til at tjekke det ubelejlige bliver dit materiale til at stole på. Så kan du bruge energien på det, der gør et feature levende: scenerne, stemmerne og sproget.
Kontakt os
- Ring til os
- +45 98 90 41 27
- [email protected]