Åbne og lukkede spørgsmål: hvad forskellen betyder i dit interview
Begreberne åbne og lukkede spørgsmål lyder tørre, men de afgør, om du får et svar eller en historie. Her forklarer jeg dem i almindeligt sprog, med eksempler fra feature-arbejdet.
Sofie Holmgaard · · 5 min. læsetid
Hvad begreberne egentlig betyder
Et lukket spørgsmål kan besvares med ja, nej eller et enkelt tal. Hvornår begyndte du at bage? Fik du svar fra kommunen? Et åbent spørgsmål lægger derimod ansvaret for fortællingen over til den, du taler med: Fortæl mig om den morgen, du åbnede butikken første gang. Forskellen er ikke finere end som så, men den får stor betydning, når du sidder med en optager og et stykke tid til at fylde.
I undervisningen møder jeg ofte deltagere, der tror, at et åbent spørgsmål bare er et langt spørgsmål. Det er det ikke. Det er et spørgsmål, hvor du ikke kender svaret på forhånd, og hvor den anden selv vælger, hvad der er vigtigt at fortælle. Længden er ligegyldig, det afgørende er, om der er plads til, at personen kan overraske dig.
Når du forstår den forskel, ændrer du hurtigt, hvordan du forbereder dig. Du holder op med at skrive en liste over fakta, du vil have bekræftet, og begynder at tænke i situationer, du vil høre beskrevet. Det er et håndværksgreb, og det kan trænes ligesom alt andet i faget.
Hvorfor lukkede spørgsmål ikke er forbudte
Nogle tror, at reglen lyder: aldrig lukkede spørgsmål. Sådan er det ikke. Lukkede spørgsmål er uundværlige, når du skal sikre dig præcise oplysninger: navne, årstal, titler, rækkefølgen af begivenheder. Et feature med forkerte facts mister læserens tillid, uanset hvor flot det er skrevet.
Det smarte er at placere dem rigtigt. Jeg plejer at anbefale, at du lader de åbne spørgsmål fylde hovedparten af samtalen og gemmer de lukkede til sidst eller bruger dem som opfølgning. Så har du allerede fået fortællingen, og du bruger de sidste minutter på at tjekke, at det, du har skrevet ned, passer.
Et godt lukket spørgsmål kan også være en genvej tilbage til sporet. Hvis samtalen løber ud ad en tangent, kan et kort spørgsmål som Var det før eller efter flytningen? samle tråden uden at virke afbrydende.
Sådan omskriver du et lukket spørgsmål
Tag et lukket spørgsmål og find ud af, hvad du i virkeligheden gerne vil vide. Var det en svær periode? vil du egentlig have et billede af. Så bed om billedet: Hvordan så hverdagen ud dengang? Metoden er enkel: erstat ja eller nej med hvordan, hvad og fortæl om.
Vær opmærksom på, at hvorfor-spørgsmål kan virke anklagende, især hvis den du taler med føler sig presset. Hvorfor gjorde du det? kan høres som en dom. Hvad overvejede du på det tidspunkt? giver det samme svar uden den skarpe kant.
Øv dig på tre eller fire af dine egne spørgsmål, inden du går i gang med et rigtigt interview. Skriv dem ned, læs dem højt og spørg dig selv, om en person kunne svare med ét ord. Hvis ja, så omskriv dem. Det tager få minutter og betaler sig hurtigt.
- Start med hvordan, hvad eller fortæl om
- Undgå spørgsmål, der kan besvares med ét ord
- Brug hvorfor sparsomt og venligt
- Gem de præcise faktatjek til slutningen
Opfølgning: det spørgsmål, du ikke havde planlagt
Det bedste spørgsmål i et interview er ofte det, du ikke skrev ned på forhånd. Det opstår, fordi du lytter til et ord, en pause eller en detalje, som den anden næsten smider hen. Så hvad var det, der gjorde, at du blev stående der? kan åbne en hel scene.
Det kræver, at du giver slip på manuskriptet. Mange deltagere sidder med deres liste og kigger ned, mens svaret passerer. Jeg foreslår, at du kun bruger listen som en tryghedsramme og kigger op, når den anden taler. Du kan altid vende tilbage til listen bagefter.
En enkel teknik er at gentage det sidste, personen sagde, som et spørgsmål: Spøgelsesstemmer? Så uddyber de ofte uden videre. Teknikken virker, fordi den signalerer, at du lytter, og fordi den ikke styrer svaret i en bestemt retning.
Stilhed som spørgsmålstype
Der findes en slags spørgsmål, som ikke bruger ord: stilheden efter et svar. Hvis du venter to-tre sekunder, før du stiller næste spørgsmål, fortsætter mange af sig selv, og det er ofte i den forlængelse, de mest ærlige detaljer kommer frem.
Det føles akavet de første gange. Du tror, at du spilder tiden eller virker uforberedt. Men en optagelse viser bagefter, at de pauser, du frygtede, ofte rummer de bedste citater. Prøv det i dit næste interview og lyt til optagelsen efterfølgende.
Hold dog øje med, om stilheden bliver ubehagelig for den anden. Et blik eller en kort bemærkning som Tag dig god tid kan tage presset af. Interviewet skal være en samtale, ikke en prøvelse, og redelighed over for den, du taler med, kommer før alt andet.
Øvelse: tre spørgsmål om samme situation
Vælg en situation fra dit eget liv, for eksempel din første arbejdsdag eller en rejse, der gik skævt. Skriv først to lukkede spørgsmål om den. Skriv derefter tre åbne spørgsmål, som kunne give en scene med lyd, lys og mennesker i.
Bed nu en ven eller et familiemedlem om at svare på begge sæt, og optag samtalerne. Sammenlign svarene bagefter. Du vil sandsynligvis se, at de lukkede spørgsmål gav korte oplysninger, mens de åbne gav materiale, du kan bruge i en tekst.
Noter også, hvilke af dine åbne spørgsmål der virkede bedst, og hvorfor. Over tid opbygger du et lille repertoire af formuleringer, der passer til din egen stemme. Det er den slags erfaring, der gør dig tryg ved næste interview, og som vi arbejder videre med i kursusforløbet.
- Skriv to lukkede og tre åbne spørgsmål
- Optag begge samtaler
- Sammenlign længde og detaljer i svarene
Åbne og lukkede spørgsmål er to værktøjer med hvert sit formål. De åbne giver dig fortællinger og scener, de lukkede sikrer fakta, du kan stå inde for. Forbered begge slags, men lyt mere, end du taler, og giv plads til pauser. Så får du materiale, der kan bære et feature, og den du interviewer, oplever at blive hørt.
Kontakt os
- Ring til os
- +45 98 90 41 27
- [email protected]